Tag Archives: nytsite

,

Vil du være Svendborgs officielle ambassadør?

På fem år er gruppen SvendborgHistorier blevet ikke alene

byens fælles hukommelse

men også en eminent, interaktiv udgave af et moderne, byhistorisk arkiv med mere end 8000 medlemmer, fordelt over hele verden.

Bogstavelig talt er der i 30 lande mere end to gruppemedlemmer fra Svendborg.
Tæller vi de lande med, hvor der kun bor et enkelt medlem af
SvendborgHistorier, har gruppen på fem år skabt ambassadører i 55 lande.
Her er en  håndfuld svendborgensere i det fremmede:

ISRAEL

WISCONSIN, USA

KURT NIELSEN • TASMANIEN

GRØNLAND

TOM S. CHRISTENSEN • VIENTIANE, LAOS
ONTARIO, CANADA

Danmark topper naturligvis med 7.558 medlemmer, men ellers er der i den opgørelse, Facebook foretager, tankevækkende læsning. I en tid, hvor Iran immer er i mediernes fokus, kan det udledes, at der bor fire gruppemedlemmer i det land, mange elsker at hade. Du kan selv kigge ambassadørlisten herunder igennem. Måske har du venner i de pågældende lande. Måske er du selv en af den gamle købstads venner.

SvendborgHistorier vil i 2019 skabe et internationalt ambassadørkorps for Svendborg og Det sydfynske Øhav.
I januar kontakter vi alle svendborgensere i fremmede land med opfordring til at melde sig ind i »Svendborg Hjemstavnsforening af 2019«.

Ambassadører tilbydes et skilt i aluminium, så de kan fortælle, at
her bor en svendborgenser.

Med Svendborghilsen
bjarne@bekker.dk

– og her er Facebooks liste over lande med Svendborgs ambassadører.

Den røde skibsreders datter er død

»Kære Bjarne. Du spørger, hvordan jeg har det?
Ja, der er nu ikke noget at prale af.
Jeg er faktisk ved at blive dement.
Jeg er åben omkring det, ligesom jeg ville
være åben om en kræftsygdom.
Forskellen er den samme, udover at demens er tabu…«.
De allerkjærligste hilsner fra Lise.

 

Sådan skrev Lise Lauritzen Loft søndag den 18. november. I aftes, fredag den 28. december, modtog jeg den triste og aldeles uventede meddelelse om, at Lise var død. Vi fik et herligt, åbenhjertigt forhold da jeg lavede research til bogen »Sømand af Kogtved«. Ad flere omgange besøgte jeg Lise i hendes hjem i Hellerup og i det omfattende familiearkiv i Lauritzen-villaen ved Strandvejen.

Lise var bramfri som få, og der faldt mange overraskende replikker om hendes ungdom i Kogtved og Svendborg. Når øjnene glimtede over brillerne, og smilebåndet trak om mod ørerne, blev myterne om dansepigerne på Lauritzens Søfartsskole nuværende:

Bjarne! Mine hofter er slidte. Men de har også roteret meget

med alle de elskere, jeg har haft 😉

Da bogen om Lauritsenslægtens livsværk var færdig, besøgte Lise mig nogle gange hjemme i Skårupøre – og på hjørnet af Frederiksgade og Jessens Mole. Her havde jeg i fem måneder fået lov at leje det tidligere hovedkvarter for Sydfynske Dampskibs Selskab. Det skete på opfordring af Lise. Hun sagde bramfrit, som altid:

»Det er ufattelig dumt af Svendborg, at man ikke har et søfartsmuseum.

I min familie lodsede vi 9000 vordende søfolk gennem uddannelserne ude i Kogtved.
At A. P. Møllers navn også er uløseligt forbundet med Svendborg, er vel verdens mindst bevarede hemmelighed!«.
Det tidligere hovedkvarter for SFDS imponerede Lise. Hun kom der som ung pige med sin far og som voksen i forskellige forhandlinger om maritime uddannelsesforhold.

Lise var ofte i centrum i den store familie. Her under et togt ved Kogtved i 1950’erne.

Den dag, vi hejste Lauritzenflaget side om side med SFDS-flaget, fik Lise tårer i øjnene:
»Nu tror jeg alligevel, vi har lagt grunden til Svendborg Søfartsmuseum…«.

Efter branden på Skarø i 1942 sad skibsreder Knud Lauritzen i flere uger og hjalp med at rense mursten. Det billede fascinere mig og var starten på min interesse for rederiet og dynastiet fra Esbjerg.

Sammen med Lise og andre maritime venner stiftede vi selskabet »Svendborg Søfartsmuseun af 2012« og troede, at nu ville byen få det maritime museum, den fortjente – og næsten havde krav på. Mente skibsrederdatteren – stadig med stor indflydelse i rederikredse.
Men sådan skulle det ikke gå. Selvom planerne konkretiseres, da Jakob Kjøller sejlede sin gamle SFDS-færge »Egeskov« til Svendborg som et led i museumsplanerne, drev tankerne rundt i modvind. De blev definitivt skudt i sænk af de forvaltninger, der ifølge Lise Lauritzens Loft’s opfattelse, styrer det politiske liv i den gamle søfartsby.
»Egeskov« blev tilbudt byrådet som en slags fødselsdagsgave til Frederiksøen, hvor hun blev bygget i 1937. Under dæk kunne der være færgemuseum i de totalt ombyggede lokaliteter – og »Egeskov« kunne ligge sammen med »Caroline S« ved en slags stålskibskaj overfor træskibsbroerne. Museuumschef Esben Hedegaard og Museet for Lystsejlads anbefalede planerne – men forgæves.


Her anløber Jakob Kjøller med sit veteranskibskib. To år efter forlod han Svendborg igen – efter talrige beskyldninger om, at »Egeskov« var en husbåd. Til trods for, at familien havde både en kolonihavegrund med bolig og en lejlighed i midtbyen.
Jakob Kjøllers virksomhed fremstiller avancerede 3D-animationer for blandt andet Mærsk Drilling – og så har han selvfølgelig søsat sin færge på Svendborgsund 😉

Man torpederer fortiden

»Man torpederer fortidens stolthed med planer om en såkaldt bolighavn!«.
Lise skrev i sin mail i november, at hun var ved at blive dement. Men der var skarphed i stemmen i den sidste samtale, jeg havde med hende:

»Hvor er det trist, at man ikke kunne se, at både Lauritzen-Fonden og Mærsk’s Familiefond stod klar i kulissen med midler til et søfartsmuseum. Godt, min far og Møller ikke oplever søfartslivet blive agterudsejlet af boligblokke på kajerne…«.

Æret være dit minde, Lise.
Det var et af mit livs højdepunkter at møde dig og fortælle slægtens betydning for søfart i tre generationer.

Du elskede at berette om din far, der blev kaldt »den røde skibsreder«. At du selv var politisk rød livet igennem holdt til det sidste, selvom du også blev grøn – som medstifter af »Alternativet« 😉

Lise Lauritzen Loft døde efter en hjerneblødning. Alt håb var ude – og efter Lises eget ønske skulle hendes hjerte selv bestemme, hvornår hun skulle herfra. Og det blev så nu.

Bisættelsen sker fra Hellerup Kirke lørdag den 5. januar 2019 kl. 11.00 med efterfølgende mindesammenkomst Skovridderkroen.

Bjarne Bekker, 29. december 2018

fortællinger, nytsite

»En god dag at dø«

FOR ET HALVT ÅRHUNDREDE SIDEN var jeg på Mallorca for første gang. Det var i sommeren 1966 med Spies Rejser. Jeg havde lokket Simon Spies til at finde den smukkeste fynske pige ved Sommerlandsfesten i Horne.

På den tid kom alle de kendte sangere og orkestre til frokost hos mine forældre inden koncerten i forsamlingshuset. Også Bjørn Tidmand.

I 1979 raflede jeg løgn med Simon Spies om et interview – og i 2004 var jeg med på Spies Retro på Mallorca for at beskrive 60’ernes grisefester. Nu som før med Bjørn Tidmand.

Her talte jeg med Bjørn om showlivets lyse sider, men også om det liv, han selv levede udenfor forsamlingshuse, haller og byfester. Ikke mindst i Frimurerlogen.

Bjørn Tidmand blev gift på Mallorca. Efter et par dages gevaldige fester, fortalte jeg om min mor, at hun som de fleste andre i landet elskede »Lille Sommerfugl«. At jeg havde lovet at spille den, når hun skulle forlade denne verden – og at tiden nærmede sig.


Efter hjemkomsten sad vi i Hvidovre i Bjørn Tidmands have og evaluerede turen til næste sommers Retrorejsen 2005. Hvad der pludselig skete, kan du se i dette filmklip

»Du må godt prøve at røre ved hende. Hun er helt død«

Baggrunden for ovenstående fortælling er min ubetingede ros til Svendborgs daværende ældreforsorg. Læs om det sidste farvel på bryghusets plejecenter – under webdoc

DE SIDSTE DØGN blev et følelsesbombardement. Men en snes medarbejdere fra Bryghuset gør én stolt af at være svendborgenser. Skæbnen havde maget det sådan, at da en livscirkel blev sluttet på anden sal, var der udsigt fra dødslejet til mors fødehjem i Vestergade 99 og mit på Eggertsvej 7. En smilende kosovoalbansk sygeplejeassistent var blandt en af mange på arbejde dén nat og morgen på Bryghuset.
Miss Zyrafet satte ord på fakta, da solen fortrængte de lyse nætter inde over Svendborg og Bjørn Tidmands »Lille Sommerfugl« flaksede fra Lejlighed 321 mod Himlen.

Læs om mit første møde med døden – webdoc i menuen.

»Je’ kommer li’ fra Svendborg aw«

Plade.jpeg

DENNE PLADE FANDT JEG en forunderlig aften i Borgerforeningen. Lægen og forfatteren Lasse Hessel inviterede sin gode ven, Svend Asmussen, til Svendborg. Inden koncerten fik jeg en aftale med Svend Asmussen om at filme hele koncerten. Dengang vidste jeg ikke, at det skulle blive

Continue reading

»De lykkelige Øer«

Filmsektionen rummer i dag 31 kortfilm fra livet i Det sydfynske Øhav. Flere er på vej; historiske og nye. I 60’erne fortalte »Greven« om De lykkelige Øer. Det var bevægende, da Carolinekoret i 2014  fulgte Hjortøbåden med vemod og sang under færgesænkningen.

Ærøsunds vimpel kom senest fra borde i »Greven«s legendariske båd. Desuden er der klip fra et 30 minutters program i TV2 Fyn fra 2007. Det var, da Signe Ryge inviterede i studiet i Odense og til en fortælling på og om Frederiksøen. Anledningen var udgivelse af min bog »Frederiksøen«. Mange flere film er under redigering i et nyt filmstudie i Skårupøre – og når muligheden er der, integreres filmene i longreadsi kombintion med stillbilleder og fortællinger.

Frederiksøen med nye værftsaktiviteter.

Perlen i Sundet

Fortællingen om øens betydning var motivation for udgivelse af bogen »Frederiksøen« i 2007.