Category Archives: Sektion II

Havfrueforeningen

»Foreningen til genskabelse af Havfruespringvandet« er stiftet torsdag den 1. februar 2018. Det korte navn er »Havfrueforeningen«. Foreningens formål er at skaffe midler til reetablering af konsul Wessels gave til Svendborg Kommune. Det sker ved i første omgang at ansøge byrådet om tilladelse til at genskabe springvandet i dets oprindelige form. Ansøgningen følges af et tilsagn om, at »Havfrueforeningen« og Facebookgruppen SvendborgHistorier skaffer de nødvendige midler til flytningen fra den nuværende, uheldige placering.

På vegne af »Havfrueforeningen«
1. februar 2018
Bjarne Bekker, formand.

I det år, der snart er gået siden stiftelsen, har vi holdt generalforsamling. valgt bestyrelse og tilrettelagt en folkeindsamling, der starter onsdag den 9. januar 2019. Se mere om genrejsningen og den imponerende donation på 100.000 fra Fynske Bank på
www.havfruespringvandet.dk

Den glemte fortælling

Århundreders bynære badestrand

Da Svendborg i 2016 trak i festtøjet og hyldede sin bro, var der en overset fortælling om Færgekiosken. Men nu er den på vej i tasterne.

Var det en ventesal eller måske en færgekiosk? Bygningen på molen ud for Vindebyfærgernes »hvileplads« er ikke med på mange billeder. Men her er den markant. Der er helt givet mange svendborgensere, der kender svaret på dette og andre spørgsmål: Var der benzintanke ud for den nuværende Færgekiosken? Hvornår blev de indhegnede badeanstalter nedlagt? Hvornår lukkede mejeriet på Tuxensvej? Nogen her, der har arbejdet på mejeriet?

Må jeg invitere dig med på en tur i billedet herunder, formentlig tilbage til 20’erne eller 30’erne. Øverst ses Baagøe & Ribers Trælast, som i dag, torsdag den 24. november, er solgt af niende generation i trælastdynastiet, Ulla og Hans Jørgen Riber. Køber er Svendborgs storinvestor, Erik Skjærbæk.
Gå en tur ned ad Kullinggade forbi Svendborg Gasværk, Tuxens Mejeri og de to badeanstalter til Vindebyfærgernes leje.
Om haven på det tidspunkt tilhørte mejeriet eller Færgeaarden, er for så vidt underordnet. Men Færgekiosken er ikke opført, og kunderne, der kommer med færgerne fra Taasinge, betjenes af den lille kiosk med billetsalg og en mindre ventesal. Den anes kort i billedets bund, men ses på en af de tre kortfilm. Endnu sejler dampfærgen Fritz Juel. Du kan fornemme stemningen på filmene herunder.

 

Gåsetorvets godteposer

Dortes-nisseer.jpg

»Jeg vil nu hellere kalde det et juleminde, for der skete så meget i juledagene på Gåsetorvet, at det er svært at vælge«.
Sådan skriver legendariske Børge Mik’s datter, D
orte ”MIK” Fox Maule. Hun er den første, der har fulgt opfordringen på Facebookgruppen om at skrive sit bedste juleminde.

Men én ting vil jeg aldrig glemme: Julegodteposerne til foreningsjuletræsfesterne. Der skulle fyldes en hel del ting i hver pose, og der måtte for Guds skyld ikke være slinger i valsen. Det var et en-mands-job.

Først blev antallet af poserne meget nøje optalt. Så blev de foldet ud (det var papirsposer med juletryk), og de blev stillet i én lang række efter hinanden og fyldte hele butikken igennem, nærmest som en søslange.

Så begyndte fyldningen: altid med en appelsin, for så stod posen fast på gulvet. Derefter kom ”fyldet”. Hver ting blev igen nøje optalt, og så startede man fra en ende af og blev ved, til man var færdig (og håbede på, antallet passede, for ellers var det om igen).

Endelig var man så færdig med det hele, og poserne blev omhyggeligt lukket og sat i store papæsker, der så blev anbragt i min fars bil og afleveret der, hvor festen skulle holdes. Det var enten i Borgerforeningens guldsal eller på Forsamlingsbygningen.

Når de så skulle deles ud, stillede alle deltagende børn på en lang række, og orkesteret spillede en julemelodi eller -march, og alle fik hver en pose.

Hvad der var i? Appelsin, karamelstang, en Pernille-chokolade, en marcipangris, et æble eller en banan, lakridsbånd (eller lakridspibe) – senere kom vingummi i små poser, lakridskonfekt, og rakte foreningens penge til mere, så måske en lille pose bolcher.

Jeg tænker på det hvert eneste år, når det bliver december, for hvor har jeg pakket mange poser!

Glædelig jul ønsker Dorte ”MIK” Fox Maule.

 

 

 

»Vore Varer er ikke noget for simple Fabrikspiger«

fabrikspiger-750.jpg

MÅSKE STÅR DIN MOR, MORMOR eller farmor her på Gåsetorvet og kigger ind på førstesalen i Gåsetorvets Fællesmarked. Continue reading

Boliger på Frederiksøen

bent-kurt-olbaek-som-boern

Bernt og Kurt voksede op i portnerboligen

olbaekbroedre-voksne

og levede deres liv ude og hjemme – indtil Dorte Olbæk opfyldte faderens ønske om at få skin aske spredt ved den grønne bøje ud for Frederiksøen.